Så gør man det jo ikke igen en anden gang

»Det er et demokratisk problem, at vi ikke kan hjælpe borgerne, som vi gerne vil.Det går jo ud over de svage borgere. Og det synes jeg fandeme, at vi skal kæmpe for,« siger René Bohl, fællestillidsrepræsentant for socialpædagogerne i Slagelse

Nogle har oplevet at blive kaldt til en meget lidt kammeratlig samtale, og så gør man det jo ikke igen en anden gang,« fortæller René Bohl. Han er fællestillidsrepræsentant for socialpædagogerne i Slagelse Kommune og som sådan beskyttet i sin stilling. Derfor har han, som den eneste af de socialpædagoger, Information har været i kontakt med, turdet stå åbent frem med kritikken. Men dagligt modtager han henvendelser fra kolleger, der føler sig presset til at holde igen med at hjælpe beboerne med at klage over kommunernes afgørelser som eksempelvis et afslag på at få tildelt en ledsager til en tur i svømmehallen.

Problemet opstår, fordi det er landets kommuner, der visiterer borgerne og betaler for beboernes pladser på bostederne. Og derfor risikerer de ansatte at lægge sig ud med kommunen – deres arbejdsgiver – hvis de hjælper med at klage over en afgørelse truffet af netop kommunen.

Og det billede går igen over hele landet: Ifølge socialpædagogernes formand, Benny Andersen, får forbundet mange henvendelser fra medlemmer, der er nervøse for at miste jobbet, hvis de hjælper en udviklingshæmmet beboer med at anke en afgørelse. Han kalder situationen »urimelig for både ansatte og beboere« og mener, at de ansatte bør være forpligtede til at hjælpe borgerne.

»Det er vores opgave at vejlede og støtte de mennesker i deres livssituationer, så det er dybt bekymrende. Medarbejderne skal ikke være i tvivl om, at de kan hjælpe i de situationer,« siger Benny Andersen.

Et problem på alle niveauer 

Det er ikke kun medarbejderne ved bo- og aktivitetstilbud, som føler sig begrænsede på deres ytringsfrihed. Også lederne oplever, at de må sno sig for at opnå den samme sociale retssikkerhed for deres beboere som alle andre borgere.

Det fortæller Ib Poulsen, direktør i Socialt Lederforum, der organiserer botilbudsledere på området. Interesseorganisationen har modtaget mange henvendelser fra medlemmer om tilbageholdenhed.

Hvis en beboer på et bosted har et udviklingshandicap, der gør ham eller hende ude af stand til selv at gennemskue lovgivningen og ankesystemet, er personen overladt til den enkelte leders forståelse. Og Ib Poulsen kan godt forstå, at lederne står i en svær situation og kalder det »en mærkelig form for dobbelt loyalitetskonflikt«, fordi kommunerne køber en plads på bostedet og så at sige er »kunder i butikken«:

»Og det er jo svært at klage over afgørelser, som ens kunder har truffet,« siger Ib Poulsen. Han fortæller, at situationen er forværret, efter at det specialiserede område overgik til 98 kommuner med strukturreformen i 2007.

Og Ib Poulsen frygter, at konsekvensen kan blive en kultur, hvor ingen tør anfægte noget som helst: »Det betyder, at man udvikler en lukket kultur: Man lukker sig inden for kommunen, man lukker sig inden for institutionen, og man lukker sig om sig selv. På den måde får vi en kultur, hvor man er nødt til at være anonym for at ytre sig. Og det er et problem.«

Truer retssikkerheden 

Når de ansatte ikke bruger deres ytringsfrihed, går det i sidste ende ud over borgerne. I Landsorganisationen for udviklingshæmmede – LEV – mener formand Sytter Kristensen, at mange kommuner i højere og højere grad tester lovgivningens grænser – for at tage vare på de offentlige midler. Og når de ansatte ikke taler åbent om det det kommunale pres, svækkes den offentlige debat.

»Det er mørketider, når man ikke frit kan sige, hvordan man oplever verden. På den måde får vi ikke kendskab til, hvilke udviklinger der sker i samfundet. For eksempel tror alle, at et menneske med udviklingshæmning nemt og enkelt kan få hjælp, men sådan er virkeligheden ikke,« siger Sytter Kristensen og fortsætter:

»Når offentligt ansattes ytrings-frihed kommer under pres, har det stor indflydelse på beboernes retssikkerhed, fordi de ikke selv er i stand til at eksempelvis at anke en afgørelse.«

Hos Kommunernes Landsforening (KL) forstår man godt problemstillingen, og formand for Social- og Sundhedsudvalget Anny Winther (V) håber, at de ansatte vil råbe højt om problemet:

»Det er helt oplagt, at man som ansat i samarbejde med pårørende eller en værge er med til at vejlede. For det skal naturligvis være sådan, at man hjælper.Og hvis det er et særligt problem, vil jeg håbe, at de ansatte siger til,« opfordrer Anny Winther.

Og det forsøger fællestillidsrepræsentant René Bohl nu. I 27 år har han arbejdet på bosteder, og for ham har udviklingen på området været nedslående:

»Det er et demokratisk problem, at vi ikke kan hjælpe borgerne, som vi gerne vil.Det går jo ud over de svage borgere. Og det synes jeg fandeme, at vi skal kæmpe for,« siger René Bohl. Han frygter, at det vil ende med, at offentligt ansatte ikke længere tør ytre sig om kritisable forhold.

»Hvis det får lov til at accelerere, får vi et stort problem. Det handler om at kunne sige noget i svære tider. Det handler ikke om angreb på diverse kommuner, men om at kunne ytre sig uden at skulle udsættes for repressalier.«