”Vi ønsker at skabe fokus på kvaliteten i indsatsen på det specialiserede sociale område. Derfor har vi lanceret Socialt Indeks, der er en kortlægning af, hvordan landets 98 kommuner løser opgaverne på det sociale område. Vi håber, Socialt Indeks vil blive brugt som et redskab til at øge kvaliteten i den kommunale indsats. Og, at kommunerne vil bruge Socialt Indeks til at dele inspiration om, hvordan opgaverne på det specialiserede sociale område løses bedst,” siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Socialpædagogerne lancerer den 8. december Socialt Indeks, der er et værktøj til kortlægning af kvaliteten i kommunernes sociale indsatser. På hjemmesiden www.socialtindeks.dk kan man se, hvordan kommunerne klarer sig indbyrdes på et farvelagt danmarkskort, der rangerer kommunerne fra 1-98 vurderet på over 100 indikatorer. Socialpædagogerne har kortlagt kommunernes indsats på områderne ’udsatte børn og unge’, ‘udsatte voksne’ og ‘handicapområdet’, som dækker over tre hovedopdelinger indenfor det specialiserede sociale område.
”Vi er vældigt optagede af diskussionen af kvalitet i indsatsen, og vi mener, det er vigtigt, at kommunerne får øjnene op for, at der allerede er gode metoder i brug ude på arbejdspladserne, de skal bare sættes i spil. Derfor håber vi også, at Socialt Indeks vil være en anledning til kommunernes udveksling af viden og inspiration om, hvad der virker og hvilke indsatser, der giver kvalitet,” siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen og fortsætter:

”Vi håber, at Socialt Indeks kan bruges i arbejdet med at gøre den sociale indsats endnu bedre. Socialpædagogerne er parat og vi glæder os til en dialog med kommunerne om, hvordan vi løfter kvaliteten i den sociale indsats. Vi er i hvert fald glade for at opleve, at næsten 80 pct af de adspurgte kommunalpolitikere i en undersøgelse har svaret, at de synes det er en god ide at måle kvaliteten af indsatsen på det specialiserede sociale område.”

Omdrejningspunktet i Socialt Indeks er kvalitet, hvorfor Socialpædagogerne ikke har inddraget økonomi i vurderingen:

”Vi har valgt ikke at inddrage økonomiske indikatorer, fx budgetter og nøgletal, i vurderingen i Socialt Indeks. Det har vi, fordi vi ikke mener, at økonomisk forbrug nødvendigvis viser kvalitet eller mangel på samme. En god indsats på det specialiserede sociale område er nemlig ikke nødvendigvis den dyreste. Derudover er der store socioøkonomiske forskelle på tværs af landets 98 kommuner, ligesom kommunernes økonomiske råderum varierer betragteligt,” siger Benny Andersen.

Socialt Indeks bygger på fire datakilder: En spørgeskemaundersøgelse blandt forvaltningschefer i landets 98 kommuner; typisk henholdsvis socialchefen og børn- og ungechefen i kommunen. Kommuneopdelt data hentet fra Danmarks Statistik. Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle Socialpædagogernes kommunalt ansatte medlemmer. Og spørgeskemaundersøgelse blandt brugerrepræsentanter i kommunernes handicapråd.