Socialstyrelsen udsender nye notater med aktuel viden på det sociale område

Socialstyrelsen udgiver vidensnotater med aktuel viden på otte forskellige sociale områder – og flere er på vej. Notaterne er udarbejdet for at lette kommunernes arbejde med at planlægge, indhente viden om og udvikle de enkelte socialfaglige områder.

I notaterne er der forskningsbaseret viden om forskellige grupper af mennesker, der har behov for sociale indsatser. Evidensbaserede metoder og konkrete indsatser på socialområdet er beskrevet i materialet for at skabe en genvej til viden.

Hvert af vidensnotaterne præsenterer aktuel viden om:

  • En specifik målgruppe
  • Sociale indsatser og metoder, der virker over for målgruppen
  • Metodernes effekt
  • Hvordan kommunerne kan implementere metoderne
  • Økonomi på området

”Vi har valgt at kalde de nye notater for ’Vidensnotater’. Vi tror på, at de kan give kommunerne et hurtigt overblik over metoder og indsatser, der virker – så de kan levere de mest virkningsfulde løsninger til borgerne. Jeg håber, at kommunerne kan bruge vidensnotaterne som god vejledning og inspiration i det sociale arbejde. Jeg glæder mig til at høre fra kommunerne om de konkrete erfaringer med at bruge notaterne.”, siger direktør Knud Aarup, Socialstyrelsen.

 Vidensnotater godt modtaget

Seks kommuner har testet vidensnotaterne og materialet er blevet godt modtaget, blandt andet i Århus Kommune.

”Det er solidt og gennemarbejdet materiale, der er målrettet ledelse og udviklingsmedarbejdere, som skal træffe beslutninger om, hvad vi gerne vil. Dér giver notaterne et godt overbliksbillede,” fortæller faglig leder Marianne Cohen, Århus Kommune.

De enkelte notater handler om:

 

Yderligere oplysninger:

Direktør Knud Aarup

kna@socialstyrelsen.dk