Socialtilsyn kommet godt fra start
Som en del af de nye socialtilsyn, der trådte i kraft 1. januar i år, er der blevet oprettet såkaldte whistleblowerordninger. Her har man allerede modtaget syv anonyme henvendelser. Socialministeren glæder sig over, at systemet fungerer.
Færre svigt med regionale tilsyn
Socialtilsynene er indført i kølvandet på de seneste års sager med misbrug, overgreb og underslæb på private bosteder, i plejefamilier og på døgninstitutioner landet over. Et af de børn, der har oplevet netop det, er den ældste pige fra Tøndersagen. I løbet af godt tre år stak hun 41 gange af fra det socialpædagogiske opholdssted, hvor hun var anbragt. Opholdsstedet blev senere lukket på grund af kritik. ”Det er netop på grund af den slags kommunale svigt, at vi har indført de nye socialtilsyn,” siger Annette Vilhelmsen.