Socialtilsynene rydder op

 

danskekommuner-logo_400x40

Nyhed fra Danske Kommuner

Af: Rudi Holm

 

Forholdene på 24 kommunale botilbud var så kritisable, at de i 2014 blev sat under skærpet tilsyn af et af de fem nye socialtilsyn. 676 tilbud fik i samme periode tilbagekaldt deres godkendelser, enten i forbindelse med ophør eller kritisable forhold. Det viser den første samlede opgørelse fra landets fem socialtilsyn.

– Der har været leveret meget forskellige former for tilsyn tidligere, hvor det var delt ud på alle 98 kommuner. Vi har en anden muskelkraft, end kommunerne havde. Derfor kan vi grave dybere, og vi finder altså ting, der ikke er, som de bør være, lød det fra tilsynschef i Socialtilsyn Midt Ulla Bitsch Andersen under en debat på Folkemødet på Bornholm.

Socialtilsyn Midt fører tilsyn med tilbuddene i de midtjyske kommuner, og her blev der i 2014 udstedt fem skærpede tilsyn.

– Det var på fem forskellige tilbud, og de kom alle fra kommuner med en blåstempling, hvor der stod, at det var problemfri tilbud. Det viste sig, at det var de altså ikke, siger Ulla Bitsch Andersen.

Tilsynschef i Socialtilsyn Hovedstaden Mie Andresen lægger ikke skjul på, at den første tid har budt på blandede oplevelser, og at det ikke er nogen elsket post at være chef.

– Det er ikke altid lige populært at blande sig og fortælle driftsherrer, at de ikke længere må gøre ting, som de måske altid har ment, de kunne gøre. Men den nye lov handler jo om, at borgerne skal i centrum, og kvaliteten løftes for tilbuddene til de allersvageste i Danmark, påpeger hun.

Formanden for LOS – De private sociale tilbud, Michael Graatang, mener, at det mest har handlet om kiks i kommunikationen i de sager, hvor det er kørt skævt med tilsynene.

– Vi hilser tilsynene velkomne. Det er en stor opgave, de skal varetage, og de er under hårdt pres. Det er en ny og umoden organisation, der skal modnes og passes til. Det hjælper vi dem gerne med. Dybest set har vi kun én interesse: at gøre det bedst muligt for de anbragte, siger han.

Michael Graatang erkender dog, at den øgede kontrol fra socialtilsynene har haft økonomiske omkostninger for botilbuddene.

– Det er en gave, men en meget bebyrdende gave. Den lægger et tryk, og hvis det er for at hæve kvaliteten og have borgeren i centrum, er det selvfølgelig helt fint. Men vi ved jo godt, at der har været to ministerier inde over på denne lov. Det ene var Socialministeriet – og de har borger-en i centrum. Det andet var Finansministeriet, og økonomi og kolonner har aldrig gjort noget godt for borgerne. Det er et kæmpe bureaukrati, vi er i gang med at få bygget op her. Så min advarsel til tilsynet skal lyde: Pas på med kolonneopstillinger, for det gør ikke noget godt for borgerne. Vi ved jo godt, hvad det andet hensyn var, nemlig at spare penge, siger Michael Graatang.

Såvel medarbejdere som brugere er glade for de nye tilsyn, fortalte henholdsvis formanden for Socialpædagogerne, Benny Andersen, og landsformanden for LEV, Sytter Kristensen.

 

Fakta: 

1. januar 2014 overtog fem socialtilsyn tilsynet med plejefamilier, døgntilbud for børn, voksne, handicappede og psykisk syge.

De fem socialtilsyn har 363 ansatte, og de samlede udgifter udgjorde i 2014 211 millioner kroner.

Socialtilsynene fører tilsyn med 8.931 tilbud, der fordeler sig på:

  • 6.682 plejefamilier
  • 664 tilbud på børneområdet
  • 1.471 tilbud på voksenområdet
  • 114 øvrige tilbud

I 2014 har de fem socialtilsyn gennemført 9.066 tilsynsbesøg. Det resulterede i 24 skærpede tilsyn. 676 tilbud fik tilbagekaldt deres godkendelser, enten i forbindelse med ophør eller kritisable forhold. I den nye whistleblowerordning modtog tilsynene 863 henvendelser i 2014.