Grundloven er ingen hindring for, at mennesker med et § 6 værgemål kan stemme ved kommunal-, regional- og EU-valg, siger Justitsministeriet nu.Alligevel har denne gruppe borgere i praksis været frataget denne lokale og regionale stemmeret i årtier. Det er en demokratisk skandale, som der hurtigst mulig skal rettes op på, siger LEVs landsformand

I årtier har det heddet sig, at mennesker, som får et såkaldt § 6 værgemål, auto­matisk mister deres stemmeret, både ved kommunal-, regional-, EU-, og Folke­tingsvalg. Begrundelsen skulle være Grundlovens § 29, hvor det fremgår, at alle danske statsborgere over 18 år har valg- og stemmeret til Folketinget “… med mindre vedkommende er umyndiggjort”. Og i Justitsministeriet mener man, at et § 6 værgemål svarer til at være ‘umyndiggjort’.

Ny udtalelse åbner for delvis valgret
Men i en udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger Justits­mini­ste­riet nu op til et delvist kursskifte. Ministeriet mener nemlig ikke, at Grundloven forhindrer, at mennesker med et § 6 værgemål kan stemme ved kommunal-, regional- og EU-valg. Justitsministeriet skriver bl.a.:

“Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at grundloven ikke er til hinder for at give valgret til kommunale råd, regionsråd og Europaparlamentet til personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 6”

LEVs landsformand, Sytter Kristensen, glæder sig over, at Justitsministeriets nye udtalelse, kan åbne døren for, at mennesker med et § 6 værgemål får bedre demokratiske rettigheder.

– På mange måder er det en demokratisk skandale. Hvorfor skulle der gå årtier før man indså, at grundloven i hvert fald ikke forhindrer denne gruppe borgere i at have stemmeret ved kommunal-, regional og EU-valg? Jeg forstår det ikke.
– Men nu er udtalelsen her så. Og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og det skal vi glæde os over. Nu mangler vi bare, at Folketinget hurtigt vedtager de nødvendige lovændringer, så det er på plads, inden EU-valget i 2014.

Valgret til Folketinget skal også løses
Sytter Kristensen konstaterer samtidigt, at Danmark langt fra er i mål, når det gælder at mennesker med bl.a. udviklingshæmning, der har et af disse værgemål, skal have samme rettigheder som alle andre borgere.

Justitsministeriet mener nemlig stadig, at grundloven forhindrer, at mennesker med et § 6 værgemål kan stemme ved folketingsvalgene. Grunden er at grund­loven specifikt nævner ‘umyndiggjorte’ i forbindelse med valgret til folketinget.
– Det er ret grotesk, at man kan tabe stemmeretten, fordi man ikke kan styre sin privatøkonomi – det er jo derfor man får denne type værgemål. Jeg tror bestemt at politikerne på Christiansborg er enige med mig i, at det må laves om.
– Derfor er spørgsmålet ikke om der skal findes en løsning som giver mennesker med et § 6 værgemål fulde demokratiske rettigheder – også til Folketinget.Spørgsmålet er hvilken løsning?
– Måske skulle juristerne se på, hvad ‘umyndiggjort’ egentlig betyder. Blot fordi man med et § 6 værgemål er fradømt den retlige handleevne, så er man vel ikke uden myndighed i sin tilværelse? Myndighed handler om selv­bestem­melse, og den kan man altså udøve på mange andre områder end i privat­økonomien.
– Fx når man som myndig demokratisk medborger beslutter sig for hvilken politiker eller hvilket parti, der skal have ens stemme.

I marts 2012 udgav Institut for Menneskerettigheder rapporten “Selvbestemmelse og værgemål i Danmark”. Den konkluderede bl.a. at tabet af stemmeret som konsekvens af et værgemål er i strid med FNs Handicapkonvention. Rapporten var en vigtig baggrund for debatten om værgemål og lige demokratiske rettigheder for mennesker med handicap.

> Læs Justitsministeriets udtalelse