Men sådan er det ikke, hvis du har et handicap og bor på et bosted. Så kan du risikere, at du må blive inden døre på ubestemt tid. Borgere med udviklingshæmning er særligt hårdt ramt.

Der kører for tiden en heftig debat om hvorvidt mennesker med udviklingshæmning skal have mulighed for at betale for at få ledsagelse til diverse sociale og dagligdags aktiviteter. Det kan være svært at finde hoved og hale i de mange argumenter, men grundlæggende set handler det om retten til at kunne deltage i samfundet og princippet om ikke selv at betale for det. For DH er der selvfølgelig ingen tvivl om, at mennesker med handicap, har ret til at være inkluderet og deltage i samfundet på lige fod med andre og har ret til den nødvendige støtte til dette.

Personer med udviklingshæmning er en særlig sårbar gruppe og mange har behov for støtte og ledsagelse i en række sammenhænge. Bl.a. når de skal til lægen, købe nyt tøj, på udflugt, besøge deres kæreste, ned i den lokale sportsklub eller på ferie. Og det skal de naturligvis, ligesom alle andre mennesker. Meningen med lovgivningen er i princippet også sådan, at udviklingshæmmede skal have mulighed for at deltage i samfundet og få støtte til både dagligdagsaktiviteter og til deltagelse i fællesskabet. Men der er opstået en praksis ude i kommunerne, hvor mennesker med udviklingshæmning skal betale for den nødvendige hjælp. Fx skal de betale lønnen til personalet for at få personale med på udflugt eller ferie. Der er sågar eksempler på, at de skal betale for ledsagelse for helt dagligdags gøremål. Det er ikke rimeligt at kræve den form for brugerbetaling fordi man har behov for støtte til at kunne deltage i samfundet.

Og uden den nødvendige støtte kommer vi tilbage til et samfund, hvor mennesker med udviklingshæmning blev opbevaret i store institutioner ude på landet, gemt væk fra samfundets fællesskab. Det er i princippet det der sker i dag, selvom botilbuddene er blevet mindre og måske ligger tættere på byen, så hjælper det ikke noget, hvis den enkelte ikke har mulighed for at komme ud af sin bolig. Eller skal betale for at kunne komme ud. Så er man stadig isoleret og ekskluderet. Det er en helt forkert udvikling og direkte i strid med handicapkonventionen. Mennesker med udviklingshæmning og behov for hjælp og støtte til at deltage i samfundet, skal have den pædagogiske støtte og ledsagelse, som de har behov for, for at kunne leve en rimelig tilværelse på egne præmisser. Og de skal ikke betale personalet for at have lov til at komme ud af deres bolig.

Pressemedeledelse fra Danske Handicaporganisationer