Temadag om el-betjente toilet-badestole

De seneste år har der været fokus på velfærdsteknologiske løsninger i forbindelse med toiletbesøg og badning. Det er især elektrisk højdeindstillelige toilet-badestole og toiletsæder med indbygget bidet- og tørrefunktion, der har været afprøvet i forskellige projekter.[

Produkterne gør borgerne mere selvhjulpne og giver dem større værdighed omkring intime aktiviteterer, samtidig med at de giver hjælperne bedre arbejdsforhold.

Den 27. november inviterer ViHS i Socialstyrelsen til temadag om el-betjente toilet-badestole, bidetsæder m.m. På temadagen bliver der bl.a. sat fokus på de gældende krav på området og brugen af produkterne, også til svært overvægtige borgere. Et andet væsentligt element på temadagen vil være nogle af de udfordringer og erfaringer, som er kommet ud af de projekter, der er gennemført med denne type af velfærdsteknologiske produkter. Der vil også være en udstilling, hvor du kan få dem demonstreret og afprøvet produkterne.

Hvem henvender temadagen sig til?
Temadagen er rettet mod ergo- og fysioterapeuter, plejepersonale, teknikere, forflytningsvejledere, sikkerhedsrepræsentanter og indkøbere, som her vil få input til valg og indkøb af sikre og hensigtsmæssige produkter.

Mere info og tilmelding til temadagen om el-betjente toilet-badestole 

Kontakt
Ønsker du mere viden om temadagen kontakt Greta Olsson eller Mary Petersen, konsulenter, ViHS via vihs@socialstyrelsen.dk eller på tlf.  72 42 41 00.