Landets fem socialtilsyn blev etableret som ny tilsynsmyndighed den 1. januar 2014 og har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med generelt godkendte plejefamilier og sociale tilbud.

Socialstyrelsen skal løbende følge og understøtte socialtilsynet. Det er som led i dette arbejde, at Socialstyrelsen har lavet undersøgelsen. Undersøgelsen vedrører kvaliteten af de fem socialtilsyns afgørelsesskrivelser om sanktioner, dvs. om påbud og om vilkår for godkendelse.

Fokus på kvaliteten af afgørelsesskrivelserne

Undersøgelsen er baseret på en stikprøve på 160 afgørelsesskrivelser på tilbudsområdet og fokuserer på kvaliteten af skrivelserne, herunder særligt begrundelser og overvejelser bag iværksættelsen af vilkår og påbud.

Afgørelsesskrivelserne er blevet vurderet ud fra fire overordnede kvalitetskriterier:

1. Om afgørelsen er tilstrækkeligt begrundet
2. Om der er relevant hjemmelshenvisning
3. Om afgørelsen er klart formuleret, så det er tydeligt for et tilbud, hvad det skal gøre for fortsat at være godkendt
4. Om afgørelsen indeholder en klagevejledning.

Hovedkonklusioner i undersøgelsen

Samlet set vurderes det i undersøgelsen, at der er behov for at løfte kvaliteten på området.

Denne vurdering er baseret på, at alle de fire kvalitetskriterier er opfyldt i nogen eller i høj grad i 56 pct. af afgørelsesskrivelserne, mens der i 44 pct. af afgørelsesskrivelserne er et eller to af de fire vurderede kvalitetskriterier, som i mindre grad eller slet ikke er opfyldt.

Blandt de øvrige hovedkonklusioner kan nævnes:

• Der er mellem de fem socialtilsyn stor variation i udformning, opbygning og formulering af afgørelser om vilkår og påbud. Der er således ikke en fælles systematik for udformningen af afgørelser på tværs af de fem socialtilsyn.
• 78 pct. af afgørelsesskrivelserne er i nogen eller i høj grad begrundet, og der er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, mens der i de resterende 22 pct. er forskellige udfordringer, der knytter sig til afgørelsens begrundelse eller de tilsynsmæssige overvejelser.
• 78 pct. af afgørelsesskrivelserne indeholder en korrekt og tilstrækkelig hjemmelshenvisning til relevant lovgivning. I 21 pct. af afgørelsesskrivelserne er hjemmelshenvisningen utilstrækkelig, mens der i 1 pct. af afgørelsesskrivelserne ikke indgår en hjemmelshenvisning.
• I 70 pct. af afgørelsesskrivelserne er afgørelsen om vilkår eller påbud i nogen eller i høj grad klart formuleret. I de øvrige 30 pct. af afgørelsesskrivelserne er der forskellige udfordringer i forhold til tydeligheden i formuleringerne.
• 84 pct. af de analyserede afgørelser indeholder en korrekt klagevejledning. I 10 pct. af afgørelsesskrivelserne er klagevejledningen utilstrækkelig, mens der i 6 pct. af afgørelsesskrivelserne ikke indgår en klagevejledning.
•  Der er mellem de fem socialtilsyn store forskelle i kvaliteten af afgørelsesskrivelserne.

Socialstyrelsen skal ikke føre tilsyn med, om socialtilsynenes praksis er i overensstemmelse med loven. Undersøgelsen har derfor haft fokus på afgørelsesskrivelsernes kvalitet og ikke på, om afgørelserne i de konkrete sager har været korrekte.

Opfølgning på undersøgelsen

Socialstyrelsen vil nu igangsætte en række initiativer. Socialstyrelsen vil blandt andet understøtte en ledelsesdialog med de fem socialtilsyn om udvikling af en fælles systematik og ensartethed i afgørelserne.

Socialstyrelsen vil også sætte fokus på udvikling af fælles værktøjer, der kan medvirke til, at de fem socialtilsyn opnår en større fælles systematik og ensartethed og højner kvaliteten af afgørelserne.

Herudover vil Socialstyrelsen udarbejde endnu en stikprøveundersøgelse i 2017 for at følge op på, om kvaliteten er blevet bedre. Endelig vil Ankestyrelsen udbyde kurser målrettet det enkelte socialtilsyns behov.

Undersøgelse af kvaliteten af socialtilsynets afgørelser om sanktioner

Generel information om Socialstyrelsens auditfunktion