Vedr. af-institutionalisering for mennesker med handicap

Kære Karen

Først og fremmest vil vi gerne kvittere for dit brev af 5. september 2012. Vi har drøftet brevet indgående i DH og LEV, og vi er begge meget tilfredse med din klare tilkendegivelse af, at Servicelovens § 108 – Servicelovens ‘institutionsparagraf’ på voksenområdet – bør afskaffes. At det skulle være et meget, meget langsigtet projekt synes vi imidlertid savner en begrundelse.

Intentionen om et opgør med § 108 er en særdeles positiv melding, og så vidt vi er bekendt, er det første gang en socialminister giver en sådan melding på dette område. Tak for det!

Vi anser opretholdelsen af § 108 som én af hindringerne for reel af-institutionalisering af bolig- og servicetilbud til mennesker med handicap. Servicelovens § 108 fungerer i en lang række tilfælde som den direkte eller indirekte referenceramme i forbindelse med krænkelser af de rettigheder, som især mennesker med kognitive handicap udsættes for i disse år. Konkret har vi således kendskab til adskillige eksempler, hvor boliger etableret efter almenboliglovgivningen, betegnes som botilbud efter Servicelovens § 108 eller sågar 107. Uagtet, at beboerne hver især har ordinære lejekontrakter med et boligselskab, påstår kommunen, at de kan nedlægge bofællesskabet/boligen og flytte beboerne (uden samtykke) til en anden bolig, hvis kommunen af driftsmæssige årsager finder det mest hensigtsmæssigt.

Den slags dybt uværdige krænkelser af borgernes fundamentale og grundlovssikrede rettigheder er ikke så sjældne, som man burde forvente – og det afspejler en bekymrende handicappolitisk ligegyldighed. En afskaffelse af Servicelovens ‘institutionsparagraf’ vil ikke eliminere denne slags problemer, men det vil være et vigtigt skridt på vejen. Signalet vil være krystal klart og vil medvirke til en klar styrkelse af borgerens retsstilling,

Vi er ganske bedrøvede over din argumentation for ikke at tage mere konsekvent fat på opgaven med af-institutionalisering. Vi mener ikke, at den nuværende økonomiske situation er til hindring for at afskaffe § 108. Faktisk nærmest tværtimod.

De stordriftsfordele, som kommunerne mener er til stede ved oprettelsen af store botilbud, eller ved sammenlægning af botilbud med dagtilbud mm., hviler på forestillinger hentet fra den industrielle verden. Dermed er den blind for de særlige vilkår, som gælder drift og ledelse af omsorgs- og udviklingsarbejde i forhold til sårbare mennesker. Der mangler i den grad solid og kontekstnær dokumentation for de kvalitets- og driftsmæssige fordele ved fortsat at etablere store institutioner for mennesker med handicap. Hvor er dokumentationen? Hvad siger en bred vifte af den internationale forskning eksempelvis om emnet, og i hvilket omfang kan denne forskning omsættes til danske forhold? Det vil vi gerne bede dig undersøge.

Myten om stordriftens velsignelser – og fornægtelsen af ulemperne – er formentlig en af de væsentligste hindringer for en reel opfyldelse af målsætningen om af-institutionalisering i dansk handicappolitik – og i handicapkonventionen. Vi vil opfordre dig til – meget gerne i samarbejde med os i handicapbevægelsen – at tage livtag med denne hindring. Alternativet er en blind fortsættelse af institutionalisering af området, med både dårligere kvalitet og stigende omkostninger til følge.

Konkret vil vi foreslå, at vi indgår i et samarbejde med dig og ministeren for By, Bolig og Landdistrikter om at finde modeller til at realisere en afskaffelse af institutionsbegrebet i virkeligheden.

Med venlig hilsen

Sytter Kristensen og Stig Langvad