Vold på jobbet forsvinder i Arbejdstilsynets registre

Selv om et stigende antal offentligt ansatte oplever vold på jobbet, kan omfanget ikke læses ud af statistikkerne. Når vold som eksempelvis et spark fra en dement indberettes til Arbejdstilsynet, findes der nemlig intet afkrydsningsfelt, hvor arbejdsgiveren kan oplyse, at en eventuel skade skyldes vold. De manglende registreringer gør det svært efterfølgende at få anerkendt en arbejdsskade. Hos Socialpædagogernes Landsforbund kalder formand Benny Andersen den nuværende registreringspraksis for »et kæmpe problem« og opfordrer myndighederne til at ændre den.

»Hvis det viser sig senere, at vedkommende får en skade af en slags, har vi ganske svært ved at påvise årsagen til den og dermed ved at kunne rejse en sag,« siger Benny Andersen.

Når en psykisk syg slår en offentlig ansat, bliver det ikke registreret som vold hos Arbejdstilsynet. Det betyder, at mange voldstilfælde er svære at dokumentere, og det derfor er svært at få dem anerkendt som arbejdsskader. Regeringen og Enhedslisten vil ændre praksis

Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører og formand for Beskæftigelsesudvalget Lennart Damsbo-Andersen vil gerne ændre praksis.

»Vi skal have indrettet systemet på en måde, så de mennesker, der er udsat for vold på deres arbejdsplads, ikke løber ind i problemer i forhold til at få en arbejdsskadesag anerkendt,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Også SF mener, at praksis kan ændres.

»Det er en relevant kritik, som vi da må undersøge. Hvis det drejer sig om et afkrydsningsskema, burde det være muligt at indføre,« siger politisk ordfører Jonas Dahl.

Når præcise oplysninger om vold ikke kan hentes ud af systemet, er det også vanskeligt at kende omfanget. Men ifølge en nylig undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har 38 procent af de adspurgte socialpædagoger været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder.

Socialpædagogernes Landsforbund efterlyser et centralt register for voldsepisoder, hvor tilfældene kan kategoriseres og oplysningerne lagres. Mens S,R og SF ikke umiddelbart kan se behovet for et sådant register, kalder Enhedslisten det en »glimrende« idé, og arbejdsmiljøordfører Jørgen Arbo-Bæhr mener, at der generelt skal »ryddes op i indberetningen«: »Der er folk, som anmelder psykiske arbejdsskader, der aldrig bliver registreret som arbejdsskadesager. Vi skal have rettet op på praksis, så der også skal køres sag på det, hvis man får en arbejdsskade.«

Af Naja Dandanell, Information