Institutionsledelse

249,00 kr.

af Kurt Klaudi Klausen

Udgivet 2006 (Børsens Forlag)
ISBN 978-87-7664-119-1

1 på lager

Varenummer (SKU): 1055 Kategori:

Beskrivelse

Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige.

Institutionslederne er det yderste led i den offentlige sektors styring og ledelse. Det er dem, der sidder med nøglen til institutionernes fremtid. Det er dem, der skal tage hånd om medarbejderne og de offentlige serviceopgaver, og det er dem, der skal implementere forandringer og reformer. Men institutionslederne er ikke blot ansvarlige for, hvad der foregår i hver deres institution: De er en del af et ledelsessystem, som skal fungere i kraft af, at lederne arbejder sammen. Institutionsledere udvikler i disse år en ny og mere professionel ledelsesidentitet, men de plages samtidig af dilemmaer og splittede loyaliteter, som skal håndteres. Bogen sætter fokus på institutionslederne med henblik på at forstå, hvad der karakteriserer deres ledelsessituation. Kurt Klaudi Klausen anvender i bogen den lidet flatterende betegnelse sjakbajs. “For nogen vil betegnelsen nok lyde noget utidig; både fordi den er lidt fræk og nedladende, og fordi den virker noget antikveret. Men det er faktisk lige præcis derfor, jeg har valgt den,” fortæller han. En sjakbajs er lederen af et arbejdshold, altså en leder, som er meget tæt på sine medarbejdere. Sjakbajsens opgave er at sørge for, at arbejdet bliver fordelt og koordineret på en fornuftig måde. Sjakbajsen ser ikke sig selv som den, der skal lede arbejde ud fra overordnede, helhedsorienterede og langsigtede hensyn. Han eller hun fungerer som primus inter pares, som den første blandt ligemænd i en gruppe af medarbejdere. Ved at sondre mellem lederen og sjakbajsen holder Institutionsledelse et spejl op for lederen, så han eller hun kan reflektere over sin ledelsesstil og sine ledelsesvilkår: Er jeg en der leder og fordeler arbejdsopgaverne, eller har jeg langsigtede mål og visioner for min institution? Er jeg medarbejdernes eller er jeg toplederens? Bogen blander på bedste vis empirisk viden med teoretisk indsigt. Gode og illustrative eksempler fra offentlige institutioner og opsigtsvækkende forskningsresultater gør bogen til en spændende og væsentlig kilde til indsigt i institutionslederens vilkår.

Yderligere information

Vægt 0,43 kg